PUSSELØJERLIGHEDER UNDERVEJS

For snart mange år siden hyggede Liselotte og jeg os gevaldigt i den evige stad ROM.  Ikke bare Paris, men Rom er så sandelig også en messe værd ! Vi sad på en hyggelig café lige over for Pantheon. Nu skulle vennerne have en hilsen.  Ikke mindst vor gamle, underfundige ven Hjalmar Havelund.  Vi havde ikke set ham længe. Så vi fandt et flot postkort og fik det skrevet.  Det særlige var, at vi efter skrivningen klippede det i ca. to halvdele.  Så ville vi sende hver halvdel hver for sig med en dag imellem.  Det skulle ikke være for let for Hjalmar i den anden ende! Mens vi sad og morede os over vort eget påhit, råbte Liselotte pludselig:  Jamen, derhenne går Hjalmar jo !!  Nu var hatten lige ved at flyve af igen.  Jo minsandten:  fruen havde ret.  Det VAR vores egen Hjalmar.  Så resolut sprang hun ud gennem caféens blomster-pragt og fór hen til ham.  STOR var hans forbavselse, meget stor endda.  Hun gav ham et stort kn...

Om at være på hundesjov.... Jeg vil lige fortælle om en lille oplevelse, jeg havde på min daglige vandretur for nylig! Jeg prøver hele tiden at finde nye veje. Det lykkedes også i mandags - gennem en skov i Lasne ikke så langt herfra. Normalt er der hunde mange steder, der hilser på mig med et bjæf af forskellig højde. Det samme i mandags. Men pludselig kommer der en ung og ret lille Lassie-hund løbende. Ikke bare kommer den løbende. Den følger med mig. Bliver ved og ved og ved. Jeg prøver på forskellig måde at få den til at gå tilbage. Men nej. Ikke tale om. Den VIL med. Den vimser omkring hele tiden, men holder hele tiden øje med, hvor jeg er og kommer fluks tilbage. Jeg prøver et par gange at snyde den ved hurtigt at dreje om et hjørne. Altsammen til ingen nytte. Den har slået sig på mig. Mit første alvorlige problem var, at jeg på denne tur var nødt til at gå et stykke langs den stærkt trafikerede vej. Hunden med. Af og til løb den også ud på vejbanen, så bilerne måtte bremse...

  DET KOSTER MIG ET NYT SÆT TØJ ! I 1981 trådte en ny EF-Kommission til, ledet af luxembourgeren Gaston Thorn.  Han var en lille, energisk mand, der havde været mange år i politik. Engang i 70’erne var han både formand for Efs Ministerråd og formand for FNs generalforsamling. Samtidig.  Så aviserne i Luxembourg skrev engang:   I dag er statsministeren i Luxembourg !  Da han var formand for EF-Kommissionen kom han en mørk nat til at køre sin pansrede bil ind i en bagerbutik, der blev helt smadret.  Det var ikke så godt  ☹ Men han var som formand naturligvis også i København. Mange gange. Og det var mit som som chef for EFs kontor altid at assistere ham så godt som muligt. Én af gangene havde det danske konservative medlem af Europa-Parlamentet Kent Kirk inviteret Thorn til at besøge Esbjerg – Kents hjemby.  Kent var fisker og ejer af en stor fiskebåd.  Han ville gerne vise EF-formanden, hvordan fiskeri foregik, og...

  DA DER GIK FISK I DET PÅ BORNHOLM Bornholmerne havde engang for knap 50 år siden en hyggelig og energisk erhvervschef, der hed Aage Kure.   Ham kendte jeg særdeles godt og arbejdede sammen med ham for at gøre EF kendt også på solskins-øen. Et af hans initiativer var at tage risikoen at invitere mig til Bornholm. Her skulle jeg møde ledende erhvervsfolk. Og det foregik i et dejligt sommerhus.   Det var ved sommertide.   Først fik vi den dengang traditionelle kaffe med kringle OG Gammel Dansk. Og da vi havde snakket gevaldigt om dagens emne ( og om andet ), så fik vi serveret frokosten. Upps…    Det var sild og kun sild! Vi var 10 personer – og der var 10 forskellige sild – én til hver.   Så var dyre råd saftsuseme endda meget dyre!   Hvad gjorde jeg nu?!   Jeg var æresgæsten. Og Aage havde helt sikkert ikke andet i huset den dag.   Jeg tog en hurtig beslutning.   Først indhalerede jeg diskret 3-4 snapse. Og så besluttede jeg, ...

TIL FODS OM NATTEN OG IGENNEM ROLD SKOV – I ALT 43 KM Også da jeg var dreng, skulle der ske noget. Noget nyt og usædvanligt. Derfor startede jeg en avis-rute på min hjemegn. Den gik ud på, at jeg søndag morgen skulle bringe Aalborg Stiftstidende ( kaldet Stiften ) ud til så mange husstande som muligt. Jeg var 13 år og gik i skole hver dag fra mandag til og med lørdag. Men søndag morgen var fri – indtil jeg senere på dagen sammen med mine kammerater skulle spille fodbold. Stiften troede ikke på, at der var basis for en avis-rute på min egn. Men jeg fik lov til at prøve. Mine forældre troede heller ikke på det. Og jeg tænkte: Jeg skal vise dem ! Som sagt så gjort: i løbet af tre søndage fik jeg 50 abonnenter i min sold. Jeg tror, søndagsavisen dengang kostede 1,10 kr. Alle steder vidste jeg, hvor jeg skulle lægge avisen. Og enten var de 1,10 kr. der – eller også fik jeg for en måned ad gangen. Enkelte steder havde de en arrig hund, der blev ophidset ved at blive forstyrret så tidligt om ...